Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Søndag 02. oktober
Tilværelsens ulidelige lethed
Inden filmen er der oplæg ved kulturformidler Jeannette Søgaard Lie fra Skive Bibliotek.
ArtCinema4
Tilværelsens ulidelige lethed

Tilværelsens ulidelige lethed

Filmen indledes med et oplæg af kulturformidler Jeanette Søgaard Lie fra Skive Bibliotek, der vil fortælle om romanens og filmens filosofiske aspekter.

Philip Kaufman har gennem seks årtier været garant for film med stor indlevelseskraft. Helaftensdramaet ’Tilværelsens ulidelige lethed’ (efter forlæg af Milan Kundera) udspiller sig på baggrund af det tjekkoslovakiske forår i 1968 og russernes dramatiske invasion af landet – og er hans vel nok mest markante.

Kirurgen Tomas (Daniel Day-Lewis) ser på kvinderne med en ulvs grådige blik, inden han forfører dem én efter én. Uanset hvor smukke de er, nægter flanøren at blive hos dem natten over, og da det endelig sker i hos den troskyldige Tereza (Juliette Binoche), bliver han så overrumplet, at han gifter sig med hende. Dog uden at opgive sin erfarne elskerinde Sabina (Lena Olin), der med et spejl over sin seng tryllebinder ham med sin umættelige erotiske appetit.