FAQ - Her kan du finde svar på det meste

Åbningstider
Billetsalget åbner 30 minutter før første forestilling og lukker når sidste film starter.

Billetbestilling
Du kan døgnet rundt købe billetter her på hjemmesiden
Billetsalget kan kontaktes på tlf.: 70701464 (åben 30 minutter før første forestilling)

For sen ankomst
Husk at komme til tiden. Vi lukker dørene til salen 15 minutter efter showstart. Vi refunderer ikke købte billetter ved for sen ankomst.

Hvorfor kan jeg kun købe billetter og ikke reservere?
For at sikre at du kan få den bedste ledige plads i vores sale, har vi tvunget køb på vores filmvisninger. Vi har desværre erfaring med at folk ikke altid møder op i biografen, når man har reserveret billetter til en forestilling. Dette kan betyde at vi ender med at have sale der kun er halvfyldte. Når vi samtidig har begrænset sædekapacitet på grund af vores store recliner sæder, er dette bestemt ikke hensigtsmæssigt. For at kunne undgå 'no shows' og tilgodese dem, som gerne vil ind og se film, har vi valgt at have tvunget køb på langt de fleste af vores forestillinger.

Jeg kan ikke se programmet mere end 2 uge frem. Hvordan finder jeg ud af om den film, jeg gerne vil se, går længere ude i fremtiden?
Grundet stor efterspørgsel fra publikum laver vi kun program to uger ad gangen. På den måde kan vi sikre os at filmene bliver optimeret bedst muligt. Programmet løber fra torsdag til efterfølgende onsdag, og kommer typisk online mandag eftermiddag/tidlig aften. Der tages dog forbehold for ferie- og helligdage.
Vi forbeholder os ret til at ændre på filmprogram, sal og pladstildelingen. Ved ændringer bliver der altid taget højde for eventuelle købte eller bestilte billetter. Ved ændring eller aflysning, vil vi så vidt det er muligt ringe og informere alle berørte kunder hurtigst muligt.

Hvor mange dage spiller den film jeg gerne vil se?
Det er meget forskelligt fra film til film, men afhænger typisk af hvor populær filmen er. En meget populær film kan godt spille i op til 2 måneder, mens de mindre populære kan blive taget af programmet efter 14 dage. Så vil du være sikker på at nå at se filmen, skal du se den i løbet af de første 14 dage efter premieren. Vi skriver altid sidste spilledato på hjemmesiden, når vi har besluttet hvornår filmen stopper.

Kontakt
Ønsker du at sende en mail, kan du sende den til os på "info@kcskive.dk".
Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt i tidsrummet 10.00 - 16.00 på hverdage. Der skal dog forventes længere svar tid ved ferie og helligdage. Har du brug for hurtigt svar, så kontakt biografen på tlf. 70701464. Bemærk!! Denne mailadresse kan ikke benyttes til at bestille og afbestille billetter.

Ledsagerordningen
Ledsagerordningen i Cinema4 fungerer ved, at gæster der har brug for en ledsager, ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort, kan få en gratis billet til en ordinær forestilling, udskrevet til ledsageren.
Husk at medtage kortet til fremvisning ved indgangen på forlangende.
Kørestolsbrugere skal benytte de pladser i salene, der er beregnet specielt til kørestole.
Ved særlige forestillinger kan man ikke bruge Ledsagerkort - såsom forpremiere, gallaer og særforstillinger. Ved nogle film gælder ordningen først 14 dage efter premieredatoen.

Parkering
Når du besøger Cinema4, skal du ikke være nervøs for at kunne finde en parkeringsplads. På parkeringspladsen ved Kulturcenter Limfjord er der 700 gratis parkeringspladser.

Medbragt slik/sodavand og lignende.
Vi tillader ikke at medbragt konffekture nydes i biografen.

Afbestilling, ændring, manglende e-mail
Har du købt billetter og er blevet forhindret eller ønsker du at ændre i din ordre, så skal du kontakte billetsalget på telefon: 70701464 senest 1 time før filmen starter.
Efter filmstart er det ikke længere muligt at få refunderet/ombyttet købte billetter.
Obs. ved refundering af billetter refunderer vi ikke billetgebyret.

Billetter, der er betalt med gavekort, refunderes ikke!

Kan du ikke finde din ordrebekræftelsel, kan det skyldes, at den er endt i din 'spam'-folder.

Er du Gmail-bruger og savner en e-mail fra biografen kan du læse mere HER

Har du modtaget billetter fra biografen og du af den ene eller anden grund ikke kan udskrive - så kan du få dem genudskrevet i biografens billetsalg - oplys blot dit navn eller telefonnummer.

Jeg har et gavekort eller gavebilletter. Hvordan sikre jeg mig pladser?
Har du et gavekort eller gavebilletter der ikke kan anvendes direkte på hjemmesiden, så har du mulighed for at reservere sæder via vores billetsælger der træffes i vores åbnings tid på: 70701464. Medbring dit gavekort eller gavebilletter, når du afhenter dine billetter i biografen. Billetterne skal senest være afhentet 30 min før forestillingsstart. Ellers kan de blive solgt til anden side.

Hvor lang tid er gavekort gyldige?
Gavekort udstedt i biografen eller på hjemmesiden har en gyldighed på 3 år fra købsdatoen. OBS! Gavebilletter har IKKE samme gyldighed som gavekort. Gavebilletters gyldighed kan variere.

Jeg har 3D-briller i forvejen. Kan jeg genbruge dem?
Ja, hvis du har 3D-briller derhjemme, kan du medbringe dem næste gang du skal se en 3D film og derved spare penge. Vi anbefaler at 3D-film ikke ses uden 3D-briller, da billedet er sløret. Vi sælger naturligvis brillerne i biografen til 10 kr. pr. par, hvis du ikke selv har dem eller har glemt dem.

Hvorfor skal jeg være i biografen 20 min. før?
Er man i kø til billetter eller kiosken 20 min før filmens start garanterer vi for, at du når ind til din film fra start. Er bestilte billetter ikke afhentet 20 min før forestillingens start, kan de blive solgt til anden side.

Hvor gammel skal mit barn være for at gå i biografen?
I Danmark skal alle film, der vises for børn og unge vurderes og klassificeres af Medierådet.
Arbejdet med at klassificere udførtes tidligere af Statens Filmcensur. Medierådet for Børn og Unge censurerer ikke film, men vurderer dem. Det vil sige, at en censor, der er børnesagkyndig, ser filmen og tildeler den en af de 4 kategorier:

Tilladt for alle.
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Tilladt for børn over 11 år.
Tilladt for børn over 15 år.

Børn der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. én der er fyldt 18 år.

I biografsalens mørke bliver børn under 4 år let overvældet og skræmt af filmens lys - og lydeffekter. Medierådet anbefaler derfor, at børn ikke ser film i biografen, før de er fyldt 4 år.

I Cinema4 tillader vi adgang for børn over 2 år. Dvs. alle film bortset fra Baby-Bio er forbudt for børn under 2 år.

I biografer er det biografledelsens ansvar at kontrollere om reglerne overholdes og billet/kontrollørpersonalet, der praktiserer reglerne.

Du kan læse mere om Medierådets vurderinger HER