Covid19 information - gå trygt i biografen!


Cinema4 bakker op om myndighedernes anbefalinger og retningslinjer for at passe på vores gæster og ansatte.

Derfor skal du være opmærksom på følgende, når du besøger vores biograf:

Fra den 12. november 2021 skal alle som besøger vores biograf vise gyldigt coronapas.
I Danmark gælder følgende regler for, hvornår du har et gyldigt coronapas:

Efter vaccination: Du vil have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter din første vaccination. Derudover vil du have et gyldigt coronapas umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret, hvis dit vaccinationsforløb kræver flere doser. Hvis dit vaccinationsforløb alene består af én dosis, vil dit coronapas være gyldigt efter 14 dage.

Efter negativ test: Du vil også have et gyldigt coronapas, hvis du har fået foretaget en negativ test, der for PCR-test er højst 72 timer og for hurtigtest (antigentest) højst 48 timer gammel.

Efter tidligere smitte: Er du tidligere smittet med COVID-19 og har fået taget en positiv PCR-test, der er mellem 14 dage og 180 dage gammel, vil du også have et gyldigt coronapas.

Du skal ikke vise coronapas, hvis du er under 15 år eller kan fremvise dokumentation for, at du er undtaget test.

Der skal bæres mundbind når du bevæger dig rundt i hele Kulturcenter Skive.
Du må gerne tage det af, når du sidder ned.

Yderligere tiltag:
- Der er tvunget køb på alle forestillinger. Reservation er ikke muligt.
- I Cinema4 er der god afstand mellem alle rækker i alle sale, derfor kan du trygt sætte dig til rette.
- I foyerområde samt kioskområde er der sat afstandsmærker på gulvet, således er det nemt for vores gæster at holde afstand.
- Der er sat håndsprit frem i hele biografen, og der henstilles til at bruge dette flittigt.
- Bland Selv Slik skal altid håndteres med handsker. Forældre bør blande for de mindreårige.