Bemærk, at forsalget til Foredrag: DNA og fossiler udvider vores stamtræ først starter Lørdag den 25/10, klokken 10:00.


Foredrag: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
Vi anmoder på det kraftigste om, at man kun bestiller det antal billetter, som man har brug for og husker at melde afbud hvis man bliver forhindret. Sådan at alle som ønsker at se foredraget kan få en plads.
Foredrag
Foredrag: DNA og fossiler udvider vores stamtræ

Foredrag: DNA og fossiler udvider vores stamtræ

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis adgang, støt din biograf.

Sprog: dansk
Pause: 20 minutter
Forelæsere: bioinformatiker Mikkel Heide Schierup og arkæolog Felix Riede

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Læs mere på ofn.au.dk/abstract/168.
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
__
*Note fra arrangørerne ved Aarhus Universitet: din lokale biograf har generøst stillet biografsal og personale gratis til rådighed for denne visning. Støt dem meget gerne økonomisk ved fx at benytte deres café/kiosk.

OM FOREDRAGSSERIEN:
Foredraget streames live fra Søauditorierne i Aarhus og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med flere hundrede lokationer landet over. Foredragsserien er støttet af Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS.
Foredraget er og bliver ikke offentligt tilgængeligt på internettet.